Virksomheden
Hvem er vi
Siden grundlæggelsen i Ribe i år 2000 har Controlled Polymers A/S udviklet sig til at blive en af branchens største inden for formulering og indfarvning af høj-teknisk plast til kunder med høje kvalitetskrav.
Controlled Polymers A/S råder i dag over 16 produktionslinjer og 2 laboratorielinjer, hvoraf 4 er dedikerede til MB produktion (Master Batch), men vi kan producere MB på flere linjer ved behov.
Controlled Polymers A/S har gode muligheder for at råde og vejlede kunderne i forbindelse med nuværende og nye udviklingsopgaver inden for industrien. I den forbindelse producerer vi ofte 1 til 5 kg prøver til test hos kunden, for at sikre kundens behov og ønsker er opfyldt.
12 af produktionslinjerne hos Controlled Polymers A/S anvendes til indfarvningsopgaver og til at lave specielle kunde tilpassede materialer, 1 linje er dedikeret til PVC produktion.
Den samlede kapacitet hos Controlled Polymers er ca. 1.600 kg/time, enkelte produktionslinjer producere på flere skift, men vores kapacitet kan tilpasses efter aftale.
Indfarvning, MB og compounderingsproduktion kan være meget ressourcekrævende. Laboratoriearbejde, herunder forberedelse, løbende kontrol og efterkontrol er en arbejdsproces, som kræver kvalificerede medarbejdere på alle skift, dag, aften, nat og weekend!
Arbejdsstyrken hos Controlled Polymers A/S tæller i dag ca. 30 medarbejdere, og består af mange erfarne folk. Medarbejderne hos Controlled Polymers har et stort erfaringsgrundlag med udvikling, indfarvning, master batch og compoundering. Vi søger at tiltrække nye kvalificerede kræfter, ingeniører o. lign til bl.a. udvikling, laboratorium, kvalitets- og salgsafdelingen.
Controlled Polymers A/S råder i dag over et moderne produktionsanlæg, med et produktionsareal på 4540m2, et lager areal på ca. 1760m2 til både råvare og færdigvare, samt div. kontorfaciliteter.